Reading: min mor var besat – da jeg mødte depressionen

Min mor var besat: Da jeg mødte depressionens dæmon by Peter Øvig Knudsen

My rating: 2 of 5 stars


Den får 2 stjerner, kun fordi at det er så fint beskrevet hvor svært det er at føle noget man ikke føler, eller at føle sig som en kæmpe lort fordi man måske har svært ved at finde den der dybe relationsdrevne kærlighed til en forældre – selvom man faktisk holder meget af dem.

men den er simpelthen så kedelig at jeg måtte opgive. Hvor ville jeg ønske at Øvig ville holde sig til emnet, og ikke begynde at fortælle om alt muligt andet. Der går lige Tolkien i den, sådan “og dragen brølede, pludseligt så hobitten at der lå en mønt, det var helt sikkert en guld mønt fra Beleriand, som sank i havet efter tiden af de to træer – denne bestemte mønt den…” – og man sidder lidt der MEN HVAD MED DRAGEN? COME ON!

Og det er jo så selvfølgeligt subjektivt. Men det er helt sikkert sidste gang jeg gir Øvig en chance – med mindre han selvfølgeligt betaler mig for tiden det tager at læse.

TL;DR – YOU COULDNT PAY ME TO ATTEMPT TO READ THIS AGAIN.

Reading: De døde brødre

De døde brødre by Nick Clausen

My rating: 3 of 5 stars


Okay så det her var faktisk den første bog af forfatteren jeg læste, og jeg elsker YA horror, det er ingen hemmelighed. Og jeg var svært begejstret ved at få den der følelse som ved det tidlige Dennis Jürgensen (før alt hans detektiv pjat).
Det er faktisk generelt en lidt ‘back to basics’ fortælling på alle planer, og jeg elsker det. Hvad jeg ikke elsker helt så meget er hvordan hele optrapningen til slutning spiller ud, den er lidt nem at gennemskue for en bog der ellers var et stort mysterium. Infodumps er skidt, og det er lige meget om det er bøger, spil eller film, det skriger til himmelen af doven eller dårlig fortælleteknik, at det ikke er muligt at inkorporere det i den faktiske historie. Ja eller også så er det fordi at forfatteren ønskede at sidde på mysteriet så længe som muligt, og derfor ender slutningen med at være det her crazy infodump af plot linjer som du som den observante læser godt havde regnet ud. Og igen noget af det gir ingen fuckin mening.

Jeg vil altså alligevel klart anbefale den, og jeg ved godt at jeg er en voksen kvinde med hang til teenage bøger. Men jeg tænker den faktisk nok tiltaler de der 14 årige mest.

Bogen findes som audiobog, jeg har også lyttet til den via streaming.

Reading: De hviskende veje

De hviskende veje by Nick Clausen

My rating: 1 of 5 stars


Jeg tror faktisk bare ikke jeg er til emnet. Jeg opgav halvvejs, og jeg kan kun blive sur på mig selv fordi jeg ikke læste ‘om’ sektionen godt nok, fordi så havde jeg sprunget over.

Jeg har lyttet til den som audiobog, selvom den ikke findes i den version på GR.

Reading: Fanget i en psykopats net

Fanget i en psykopats net by Henriette Dregaard Jensen

My rating: 4 of 5 stars


Hvad kan jeg sige? det er jo en fantastisk fortælling. Jeg tror det er meget svært for de fleste at forstå hvorfor hun ikke går, hvorfor hun finder sig i hans vanvittige adfærd. Men jeg synes at bogen så fint skildrer at det jo ikke er noget der sker på en uge, det er den hjernevask der foregår over mange år – den der udsletter dig som menneske og efterlader en pleaser, en brandslukker.

Og det er lige præcist derfor jeg synes at den bog er så fantastisk, at den formår at skildre det som er så svært at forklare.

Jeg vil sige at hvis du synes at denne bog var god, så lad mig anbefale en podcast fra DR som hedder ‘hvorfor gik du ikke bare’, som takler det samme emne på en lige så fin måde.

Reading:  Velkommen til mit mareridt

Velkommen til mit mareridt by Susanne Staun

My rating: 4 of 5 stars


Jeg har en personlig connection til denne fortælling og den rammer mig altid lige i hjertekuglen.
Jeg tror man måske skal relatere til dele af historien for at forstå hvor diabolsk det er og hvor traumatiserende det er at blive udsat for.

[I have a personal connection to this story, and it always hits me right in the core of my heart. I think you might have to be able to relate to parts of the story to understand why and how it is so diabolical and how traumatizing it is to be caught up in something like this. ]



Reading: Svært barn har mange navne

Svært barn har mange navne by Camilla Louise Johnson

My rating: 1 of 5 stars


Altså, jeg husker hende godt da hun var Lydia – jeg har mødt hende flere gange, hvor jeg i hendes optik var fjenden, en af de der vrede unge mennesker fra Jagtvej. Jeg ville have haft total respekt for denne fortælling, som på mange planer er skræmmende og frygtelig, og en usikkerhed som jeg selv kender til. Men jeg tabte illusionen om troværdigheden var da hun beskrev en situation som jeg personligt var en del af, og hendes beskrivelse som er fremført som fakta – passer simpelthen ikke, det er aldrig sket. Hvilket så får mig til at overveje hvor meget andet der er opspind for dramatisk effekt. Eller om det er der narrativ som har eksisteret i kirken og det derfor er blevet den kollektive opfattelse og hun derfor husker det gennem et filter, det skal jeg ikke kunne sige – men det gør mig simpelthen så skide skuffet. Jeg ved at forfatteren senere har været med til at skabe et exit program for folk fanget i sekteriske grupper, hvilket jeg har alt mulig respekt for.
Jeg har mødt mange af de mennesker hun skriver om, som Ruth og Christina, jeg har set den kulde der kommer fra begge – og hørt det religiøse vanvid der kommer fra deres munde. Det var svært at tage seriøst dengang som nu, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at Ruth er en farlig kvinde, en mester manipulator.
Så tak til forfatteren for at sætte fokus på hjernevask og skadelige sekter, og fortsæt endeligt dit gode arbejde, du er uden tvivl en dygtig mentor med meget erfaring, men forfatter blir du aldrig, sorry not sorry.


[I remember her from she was Lydia – I met her on several occations where I, in her world were the enemy – one of those angry young people from Jagtvej. I would have had nothing but respect for this story, which is super unnerving and scary on many levels. But I lost the illusion of credability when she described a situation where I was there in person, and her account in regards to what was facts – is simply not true, it never happened that way. Which in turn makes me wonder how much of her tale is just that, a tale spun for readers. Or if it was the narrative which existed within the church and therefore she remebers it through that filter of brainwashing, I don’t know – but it is very disappointing. I know the author later was the driving force behing making a Danish exit program for people caught up in cults, and I do respect that.

I met many of the people she describes in her book, like Ruth and Christina, and I have felt the cold from them both, and I have heard their religious nonsense. It was as difficult to take seriously back then as it is now, but there is no doubt in my mind that Ruth is a dangerous woman, a master manipulator. So thank you to the author for making aware of the brainwashing going on inside the Danish cults, and please do continue the good work of helping -I am sure you are a good mentor with lots of experience – But you will never be an author, sorry not sorry.]

Reading: Jeg er Nanna – Gemt væk og svigtet af det danske system

Jeg er Nanna – Gemt væk og svigtet af det danske system by Birgitte Vestermark

My rating: 2 of 5 stars


Jeg ville bare så gerne kunne li den, men jeg måtte simpelthen opgive. Jeg ved ikke hvorfor den er kedelig, om det er fortæller stilen? Fordi Nannas historie er jo rimeligt hektisk.

[I really wanted to like this, but I simply had to give up. I don’t know why I find it so boring, if it’s the narrator or the style – Because Nannas story is pretty hectic]

Reading: Uhyret i brønden

Uhyret i brønden by Dennis Jürgensen

My rating: 2 of 5 stars


i read this several times, and i still love it – its a bit crude and predictable. And had i read it for the first time now, I think i would have found it lame.
this is however an older YA story, and as such I love the fact that a Danish author incorporated a urban legendesque theme in a story (this book is a part of a series of unrelated stories, that all have a slight lovecraftian theme), that was not something you saw often (and probably still don´t), and I will say that the atmosphere is absolutely on point. What I hate is the fact that besides it being a little crude, then the author chose to use English names for the characters, and I think it would have had much more impact if they did not.